Søg
Close this search box.

Bogen Omfavnet af et moderhjerte

I Omfavnet af et moderhjerte fortsætter Carolyne historien om hendes familie, denne gang om dens stærke kvinder:

En fortælling om at være mor, kvinde og en del af en større familiehistorie med både de lyse og mørke sider. Det handler om stærke kvinder, der bærer sig selv og en hel familie; om kvinder, der kører safari-rally og tager chancer, men også om kvinder, der må følge nogle normer, der ikke altid tilgodeser dem selv.

På en rejse til sit hjemland Uganda udforsker Carolyne kvindernes historier i sin familie. Historier, som trækker røde tråde frem til hendes eget liv, og som hun giver videre til sine egne børn og børnebørn. For hvad er det, vores mødre betyder for os? Og hvad er det for en historie, de giver os med på vejen?

Omfavnet af et moderhjerte tager afsæt i historien fra Hovedet i himlen og fødderne på jorden, men ser nærmere på familiens kvinders rolle.

Du kan købe den hos saxo.com og hos Bog & Ide og i Boghandlere landet over.

Bogen udgives 22. august 2024 på forlaget Lindhardt & Ringhof