Forside, Troen sidder i hjertet af Carolyne Kaddu Rasmussen

I bogen Troen sidder i hjertet tager Carolyne os ud på en rejse i troen gennem samtaler mellem 7 meget forskellige mennesker.

Gennem samtale dykker de ned i hver deres syn på tro, ud fra naturen, oplevelser, opvækst og det liv, de har levet.

Bogen er bygget op omkring de samtaler, Carolyne har haft med henholdsvis Carolynes første præst i Danmark, Allan Tind, Politiker Sjúður Skaale (MF), Sygehuspræst Lotte Mørk (Rigshospitalet), Salmist Iben Krogsdal, Højskoleelev Naja Nielsen, Forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky, og Musiker Benjamin Hav.

Samtalerne dykker hver især ned i, hvordan den enkelte ser troen i sin hverdag, og hvordan det har formet deres syn på livet og hvordan de lever. I deres samtaler kredser de om håb, trøst, tvivl, bønner, salmer og om møder, der ændrer liv, fordi de peger på noget evigt.

For Carolyne er måske det allervigtigste omkring hendes tro, at det handler om et forhold, en relation mellem hende og Gud, ikke om religion, love og regler. Derfor passer titlen på bogen – som kom i samtalen med Lotte Mørk – så utroligt godt. Regler, love og det at forstå ligger i hovedet, men relationer – det, der binder os sammen, ligger først og fremmest i hjertet.

Du kan købe den hos saxo.com og hos Bog & Ide og i Boghandlere landet over.

Bogen er udgivet 18. august 2026 på forlaget Lindhardt & Ringhof